01. sep
- Af Bo Andersen
Så er mange måneders usikkerhed om Skypes fremtid ved at være overstået. Ifølge ganske pålidelige rygter bliver Skype i dag – tirsdag - solgt til et selskab dannet af amerikaneren Marc Andreesen, tidligere stifter af Netscape.
Skype blev i sin tid grundlagt af det danske/svenske par Janus Friis og Niklas Zennstrom, og de solgte i 2006 selskabet til eBay for den formidable sum af 2,6 milliarder dollar. Siden er værdien af selskabet raslet ned, idet eBay ikke har fundet ud af, hvad de vil gøre ved selskabet. Nu har man så endelig besluttet at sælge. Prisen er endnu ikke oplyst.